Få hjemmesiden læst højt ved hjælp af adgangforalle.dk

Søg på sonderborgkommune.dk

Søgefelt

Legatuddeling 2016

Årets legatuddeling foregik på Tørning Mølle ved Vojens, og legatmodtagerne kunne glæde sig over at møde fondens protektor, HKH prinsesse Benedikte, der som altid var meget interesseret i hver eneste modtager og projektet, der var søgt penge til.
Opdateret 09.08.2016

Mandag den 8. august 2016 foregik dette års legatuddeling fra I.P. Nielsen Fonden. De 11 udvalgte foreninger var klar inden døre i Tørning Mølles Aktivitets- og Kulturlade, da HKH prinsesse Benedikte ankom på slaget 11 og blev modtaget af fondbestyrelsens formand, Anna  Margrethe Ikast og blomsterpigen, Amalie Lemtorph Sloth, der samtidig repræsenterede en af legatmodtagerne, Skovby Landsbylaug.

I salen hilste prinsessen på alle, inden bestyrelsesformand A.M. Ikast holdt tale og bl.a. fortalte legatmodtagerne om baggrunden for fonden – Dronning Ingrids store hjerte for børn, hendes stærke tilknytning til Sønderjylland, venskabet med Folketingsmedlem I.P. Nielsen fra Broager og salget af I.P. Nielsen Hjemmet i Sønderhav, som har skabt økonomien i fonden. Prinsesse Benedikte kvitterede med også at holde tale og glædede sig over, at hendes mor, Dronning Ingrids og I.P. Nielsens ønske om at tilgodese børn, der trænger til en ekstra hånd, lever videre i fonden.

dsc05321.jpg

Fondsbestyrelsen havde i år valgt at uddele følgende legater:

 

  • Broagerlands Rideklub - 23.480 kr. til indkøb af en elevhest og fire cavaletti
  • Bov Skakklub – 8.000 kr. til digitale skærme m.v.3.
  • Gråsten Roklub – 29.998 kr. til indkøb af havkajakker
  • Julemærkehjemmet Fjordmark - 25.000 kr. til rutsjebane
  • Renbæk Fængsel – 9.500 kr. til arrangement for børn og pårørende
  • Den Sønderjyske Garde – 20.000 kr. til støtte for indkøb af uniformer
  • Hørup UI gymnastikafd. - 16.735 kr. til nedspringsmåtte
  • Danske Hospitalsklovne - 25.000 kr. til klovnerier
  • Svenstrup Ungdomsforening - 16.650 kr. multitrainer eller skumplint     
  • Skovby Landsbylaug – 25.00 kr. til etablering af grillhytte m.v.
  • Sønderborg Handicap Idræt - 10.000 kr. til indkøb af redskaber

 

I alt - 209.363 kr.