Få hjemmesiden læst højt ved hjælp af adgangforalle.dk

Søg på sonderborgkommune.dk

Søgefelt

 

Uddeling 2018

Prinsesse Benedikte uddelte legater til sønderjyske børn og unge
Opdateret 07.08.2018

Mandag den 6. august var der uddeling af legater fra I.P Nielsen Fonden. I lighed med tidligere år bistod fondens protektor, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, med uddelingen. Det er 11. gang legaterne uddeles, og i år foregik det på Restaurant Bind ved Sønderhav.

Prinsesse Benedicte

Der var lidt historisk vingesus over, at uddelingen foregik netop på det sted. Fra 1981 til 2006 var ejendommen lejrskole for sønderjyske børn. Den blev indviet af Dronning Ingrid i 1981 og bar navnet I.P. Nielsen Hjemmet for sønderjyske børn, som et minde om institutionens grundlægger, der også var nær ven af kongehuset. I 2006 blev ejendommen solgt, og pengene blev brugt som kapitalgrundlag til stiftelsen af "I.P Nielsen Fonden til minde om Dronning Ingrid". Fonden støtter projekter, hvor der lægges vægt på oplevelser og læring, der understøtter børn og unges identitet i en globaliseret verden.

Nu huser ejendommen som nævnt Restaurant Bind, og i sin tale takkede Prinsesse Benedikte ejeren af Bind for at lægge lokaler til legatuddelingen i 2018. Hun takkede også fondsbestyrelsen for det store arbejde, der lægges i fondsarbejdet og legatuddelingerne.

- De fine legater, der uddeles i dag ville have glædet min mor, der følte for både børn og unge. De går til mange fine og meget forskellige formål, og jeg vil gerne sige hjertelig tillykke til alle legatmodtagerne, sagde Prinsesse Benedikte.

I sin tale takkede formanden for fondsbestyrelsen, Anna Margrethe Ikast, også både Prinsesse Benedikte og Restaurant Bind for opbakningen til fondens arbejde, og så var det tid til legatuddelingen. Alle 18 legatmodtagere blev kaldt op og fik overrakt deres legat af Prinsesse Benedikte. Et håndtryk blev det også til.

Efter den officielle legatuddeling spillede elever fra Sønderborg Musikskole nogle numre, og der blev serveret mousserende vin og kanapeer til deltagerne. Prinsesse Benedikte tog sig god tid til en snak med både fondsbestyrelsen og mange af legatmodtagerne. Indimellem var der også tid til at nyde den fornemme udsigt over Flensborg Fjord. Kl. 12 fik Prinsesse Benedikte og fondsbestyrelsen en rundvisning på Restaurant Bind.

Oversigt over legatmodtagerne:

Modtager Projekt Beløb
WSK Kampkustcenter Indkøb af træningsudstyr Kr. 10.000,-
Gråsten Spejderne Indkøb til klatreudstyr Kr. 25.000,-
Bov IF e-sport Etablering af spilleplads  Kr. 10.000,-
Broager Bordtennis Inkøb af borde Kr. 13.000,-
HUI Gymnastik Børnetrampolin Kr. 10.250,-
House of Science Igangsættelse af nyt fritidstilbud Kr. 28.000,-
Det Danske Spejderkorps Indkøb af spejdergrej Kr. 25.000,-
Støtteforeningen for Hjordkærs Børn og Unge Indkøb af tennisborde m.v. Kr. 18.000,-
Det Lille Teater Ny scene Kr. 30.000,-
Sønderborg Garden Nye Instrumenter

Kr. 25.000 ,-

Bylderup- og Omegns Gymnastikforening  Indkøb af tilløbskile og tilbageløbsbane Kr. 11.879,-
Vojens Skøjteklub  Indkøb af hjelme og rotationsplade Kr. 22.750,-
Haderslev Domkirkes Pigekor  Nye overdele til kordragter Kr. 15.000,-
Brydeklubben Alsia  Indkøb af kampure til træning og stævner kr. 15.000,-
Sønderborg Handicap Idræt  Indkøb af luftgevær Kr. 29.000,-
Svenstrup Gymnastikudvalg  Indkøb af bevægelsescylindre Kr. 4.372,50,-
Haderslev Idrætsforening  Indkøb af dækken til kuglestødning Kr. 10.000,-
Lysabild Gymnastik og Atletik  indkøb af Airtrack til børnegymnastik Kr. 22.153,-